Humlehaven er beliggende i Karrebæk, et af Næstved Kommunes attraktive og skønne landområder tæt på skov, fjord og Karrebæksminde strand, som bliver flittigt benyttet. Vi har 8 km til centrum af Næstved.
Det er vigtigt for os at børnene oplever, at naturen er en vigtig og interessant del af deres liv. Vi benytter strand, skov og fjord i vores aktiviteter. Vi har adgang til at ride med børnene, vi går ud i fjorden iført vaders og rejestryg, og vi går på jagt i skoven efter sommerfuglelarver og meget mere.
Vi har fri adgang til at benytte Karrebæk skoles faciliteter, både ude og inde, og vi har et godt samarbejde om overgangen fra børnehave til skole.
Til vuggestuen og børnehaven er der etableret legepladser, med udfoldelsesmuligheder for børnene.